Det skal du bruge
- 2 centiliter vodka
- 2 centiliter Galliano
- Ananasjuice
- Flødeskum
- Isterninger
- Pynt: En skive ananas og sugerør
Sådan gør du
- Shake alle ingredienser undtagen flødeskum i en shaker eller smoothie blender.
- Kom eventuelt flere isterninger i et glas.
- Hæld drinken over i glasset.
- Kom flødeskum – gerne rundhåndet – ovenpå drinken.
- Pynt den eventuelt med en skive ananas, et sugerør og en paraply.
Du kan eventuelt bruge vaniljeflødeis i stedet for flødeskum. Eller endnu bedre – en kombination! På den måde kan københavnerstang-drinken fungere som en lækker og forfriskende dessert til sommerfesten.
OM KØBENHAVNERSTANG DRINK
Denne drink er en rigtig dessert-drink og er ekstra god på en varm sommerdag. Den kan dog sagtens drikkes året rundt. Mange laver den også til fester hvor temaet er 80’er eller 90’er – den er flot, farverig og smager jo næsten af barndommens uskyld. Det vides ikke hvem eller hvornår denne drink er opfundet, men den har med sikkerhed fundet sin inspiration fra isen med selv samme navn.
Kan man bruge ananassodavand i stedet for ananasjuice?
Det er ikke anbefalelsesværdigt, at du anvender ananasjuice i stedet for ananassodavand. Ananasjuice har en langt mere kraftig smag, og samtidig er der ikke brus i, hvilket gør drinken mere autentisk. Du kan dog forsøge dig frem, hvis du ønsker at teste det på egen hånd. Der er mange muligheder for at skabe din helt egen variation af københavnerstang drink, og hvem ved… Måske finder du din helt egen hemmelige opskrift?
Brug eventuelt vaniljeis i stedet for flødeskum
Hvis du ikke ønsker at bruge flødeskum på toppen, kan du med fordel anvende vaniljeis i stedet. Det giver en helt anden smag, og det gør, at drinken egner sig perfekt som dessert til sommerfesten. Det er dog mere besværligt at lave den, og den skal serveres med det samme. Vælger du at bruge flødeskum, kan det være en god idé at pifte din københavnerstang drink op med vaniljesukker, så du rammer den helt rigtige, klassiske københavnerstang-smag.