Drinksopskrift

Solero drink

Her er den velkendte Solero is forvandlet til en fantastisk drink med den dejlige eksotiske smag og en cremet konsistens.

Ingredienser

  • Isterninger
  • 4 cl vodka
  • 1,5 cl limesaft
  • 1,5 cl sukkersirup (se opskrift her eller køb en færdiglavet)
  • 3 cl appelsinjuice
  • 15 cl multifrugtjuice
  • 1 passionsfrugt
  • 1 dl fløde
  • 1,5 tsk vaniljesukker
  • 1 skive lime
  • 1/2 passionsfrugt

Antal drinks: 1

Fremgangsmåde

  1. Fyld en cocktailshaker halvt op med isterninger.
  2. Kom vodka, limesaft, sukkersirup, appelsinjuice og multifrugtjuice i shakeren.
  3. Grav frugtkødet ud af passionsfrugten, og kom også dette i shakeren.
  4. Sæt låg på, og shake blandingen godt. Hæld det igennem en si (eller shakerens tud) op i et glas fyldt med isterninger.
  5. Kom fløde og vaniljesukker op i en skål, og pisk det til skum.
  6. Top Solero drinken med flødeskum (kom det evt. op i en sprøjtepose med stjernetyl, hvis det skal være ekstra flot).
  7. Pynt med en skive lime på kanten og passionsfrugt ovenpå.

Om Solero drink

Relaterede drinksopskrifter