Guide: Sådan vælger du det rigtige vinglas til din vin
Vinoplevelsen varierer, afhængigt af hvilket vinglas du drikker vinen af. Men hvordan vælger man egentlig det rigtige vinglas? Der findes masser af forskellige typer på markedet, og det handler om at vælge det, der passer til netop den vin, du vil drikke. Vinglas (både rødvinsglas og hvidvinsglas) fås i mange forskellige varianter og størrelser.
#1: Vælg et glas med stilk
Som udgangspunkt har ethvert vinglas en stil. Det sikrer, at du undgår, at vinen varmes op med dine hænder, og det bliver samtidig nemmere at slynge vinen rundt i glasset. Dette sikrer, at vinen åbner sig op, hvilket forbedrer vinoplevelsen markant. Du kan få vinglas uden stilk, men som udgangspunkt er det stilken, der gør vinen drikbar.
#2: Sæt dig ind i vinen
Det er væsentligt, at du sætter dig ordentligt ind i, hvilken vin du drikker, da de specifikke vinglas er designet til én vintype. Du kan derfor med fordel vælge dit vinglas på baggrund af den vin, der skal drikkes i det. Vær dog opmærksom på, at ét vinglas sagtens kan gå sammen med flere forskellige vin. Det handler blot om, at du skal vælge det, som er mest optimalt i forhold til den vin, du vil drikke i det.
#3: Du bør ikke have mere end to vinglas
Når du skal købe vinglas, kan det betale sig udelukkende at gå efter to forskellige typer. Hvis du har for mange smarte vinglas, kan det hurtigt blive overvældende, og så tyer du blot til det samme glas igen og igen. Vær samtidig opmærksom på, at et billigt vinglas sagtens kan være lige så godt som et dyrt - det afhænger blot af, hvordan det er udformet.
Det første vinglas, du bør have stående, er et, som er lidt slankere i det. Disse matcher de typiske hvidvinsglas, og disse kan du med fordel anvende til til både hvidvin og yngre rødvine, som er friske i sin smag. Du kan også bruge det til mousserende vine, som ligeledes fungerer perfekt til et slankt vinglas.
Herudover bør du have et større vinglas, som har en bredere og mere rund form. Det er godt til de kraftige vine, som har været lagret på fad. Dette egner sig typisk til rødvine, men de mere markante hvidvine fra eksempelvis Bourgogne bliver også bedre i et bredere glas. Det, der er væsentligt, når du skal vælge vinglas, er, at du vælger et, som matcher den type vin, du skal drikke.
3 typer spiritus som er perfekte til drinks
Vi hylder cocktailbranchen og de mange fantastiske drinks, som er udsprunget herfra. Bartendere verden over finder hele tiden på nye cocktails, og vi som bargæster kan ikke andet end nyde de mange spændende drinks.
En god drink er som en god madret bygget op af en eller flere hovedingredienser, som undervejs i tilblivelsen krydres med diverse smagsnuancer, som i sidste ende resulterer i en himmelsk oplevelse for vores smagsløg.
I en klassisk cocktail vil hovedingrediensen ofte være den spiritus, som giver drinken procenter og kant. Derfor vil vi i denne artikel beskrive tre typer spiritus, som er ideelle til drinks.
Dark n’ Stormy & Mojito
Hvis ikke du allerede har gættet det, så er rom den første spiritus, vi skal omkring. Så mange lækre cocktails er bygget op omkring rom som både findes i lys og mørk udgave. Overskriften nævner to fremragende eksempler på nogle af de mest populære romdrinks der findes.
Til en ikonisk Dark n’ Stormy skal du bruge en lækker flaske mørk rom og her vil vi gerne anbefale den jamaicanske Appleton Estate 21.
Denne rom har en lækker afrundet smag, som går perfekt sammen med gingerbeer og lime. Har du lyst til at drikke den rent, så kan du også sagtens gøre det.
Du kan købe den fremragende rom hos BarLife lige her: https://www.barlife.dk/appleton-estate-21-yo-jamaica-rum-fl-70.html
Moscow Mule & White Russian
Fra det Caribiske øhav og de mange gode oplevelser, som ligger i romproduktionen her, skal vi til en helt anden form for spiritus, nemlig vodka.
Vodka er om noget et grundstof, når det handler om at blande cocktails, og det er der en ganske god forklaring på. Vodka er nemlig meget ren i både farve og smag, så den er utrolig nem at arbejde med.
Der findes et hav af gode drinks med vodka, men vi har fremhævet to af dem.
Den ene er en lækker Moscow Mule, som er ganske underholdende, hvis du går all in og servere den i de klassiske Moscow Mule krus. Selve drinken er utrolig nem at lave men smager fantastisk.
Alt du skal bruge er vodka og gingerbeer. Du kan også rive et bar tynde strimler ingefær, hvis du vil have den fulde oplevelse, men principielt skal der ikke mere i.
Vælger du at gå i kødet på en White Russian, så skal du bruge vodka, kahlua og sødmælk. Dette er et fremragende alternativ til den spiselige dessert, da drinken i sig selv er meget dessertagtig.
En White Russian vil uden tvivl falde i god jord hos dine gæster, så har du aldrig før lavet sådan en, så bør det være dit næste cocktailprojekt.
Gin & Tonic eller en Singapore Sling
Selvfølgelig slutter vi af på en omgang gin. For det er i sandhed blevet en publikumsfavorit herhjemme.
Hvem nyder ikke den forfriskende smag af en vellavet gin & tonic. Uanset om du sidder på en bar med din ven eller veninde, eller om du lige er kommet hjem fra arbejde og har smidt benene op efter en lang dag, så forstår en god gin & tonic sig bare på selvforkælelse.
Men vi vil faktisk hellere fokusere lidt på en anden drink, som ikke ret mange kender til. Nu skal du introduceres for en Singapore Sling.
Alt du skal bruge er:
- 4 cl gin
- 3 cl cointreau
- ½ cl Jägermeister
- ½ cl Kirsebærlikør
- 1 cl Benedictine Likør
- ½ cl Rose’s sugar cane
- 3 cl friskpresset citronsaft
- 4 cl danskvand
Først fylder du en cocktailshaker med isterninger hvorefter du tilsætter alle ingredienserne på nær danskvand. Sørg for at få resten alle ingredienserne godt sammen og si shakerens indhold over i cocktailglas eller et vinglas.
Fyld danskvand oven i og nyd nu den lækre drink i godt selskab.
Rigtig god fornøjelse!