Romsmagning: 3 gode råd til et vellykket arrangement
Er du vild med rom, og ønsker du at dele din begejstring med dine venner? Så kan du med fordel arrangere en romsmagning, hvor du præsenterer forskellige former for rom og deler tips og tricks til, hvordan man får alle smagsnuancerne med.
Der kan næppe være uenighed om, at rom smager fantastisk. Dem, der ikke synes det, har bare ikke fået øjnene op for, hvad en god rom kan, endnu. Rom er en utroligt lækker og unik drik, som alle bør kunne lide.
Hvis du ønsker at dele din glæde ved rom med venner og bekendte, kan du arrangere en romsmagning. Her kan du introducere de mange smagsnuancer for de fremmødte, og I kan få en hyggelig aften, hvor I alle samles.
Herunder følger 3 gode råd til, hvordan du arrangerer en succesfuld romsmagning, som alle får noget ud af. Det er slet ikke så svært, som det måske lyder – og så er det en fremragende undskyldning for at stable et lille arrangement på benene.
#1: Sørg for at invitere i god tid
Vil du geren glæde dine nærmeste med en hyggelig aften, så er det vigtigt, at du er ude i god tid. En romsmagning har ofte den “sideeffekt”, at der kommer en del alkohol indenbords, og i den forbindelse er det praktisk, at man har mulighed for at få styr på børnepasning, inden man begiver sig afsted.
Du bør derfor starte med at finde en dato i god tid, så alle har mulighed for at reservere den. Det vil give gæsterne mulighed for at slappe helt af, fordi de er bevidste om, at der er taget hånd om alt det praktiske på forhånd.
#2: Find et sted at afholde romsmagningen
Du kan sagtens afholde en romsmagning derhjemme, men i visse tilfælde kan det også være en god idé at tage et andet sted hen. Hvis du ikke selv har ekspertisen, kan I eventuelt hyre en romsmagning hos en professionel.
Vælger du selv at stå for arrangementet, er det væsentligt, at du udvælger et par forskellige rom, som har hver sin oplevelse og karakteristik. Det kan i mange tilfælde være billigere at tage ud på en bar, hvor en professionel bartender kan hjælpe jer med ekspertise indenfor de forskellige varianter.
#3: Følg op med en gennemgang
Når gæsterne er taget hjem, vil de formentlig have fået en promille, der gør det svært at huske forskel på de forskellige rom. Derfor kan det være en god idé at udarbejde en kort gennemgang af de forskellige rom, som beskriver deres specifikke smagsoplevelse.
Denne kan du efterfølgende sende ud til dem, der deltog i smagningen – og det vil formentlig hjælpe dem med at kunne huske varianterne, så de ikke ender med at gå i glemmebogen. Du kan blot sende gennemgangen af de enkelte typer ud på mail.
3 typer spiritus som er perfekte til drinks
Vi hylder cocktailbranchen og de mange fantastiske drinks, som er udsprunget herfra. Bartendere verden over finder hele tiden på nye cocktails, og vi som bargæster kan ikke andet end nyde de mange spændende drinks.
En god drink er som en god madret bygget op af en eller flere hovedingredienser, som undervejs i tilblivelsen krydres med diverse smagsnuancer, som i sidste ende resulterer i en himmelsk oplevelse for vores smagsløg.
I en klassisk cocktail vil hovedingrediensen ofte være den spiritus, som giver drinken procenter og kant. Derfor vil vi i denne artikel beskrive tre typer spiritus, som er ideelle til drinks.
Dark n’ Stormy & Mojito
Hvis ikke du allerede har gættet det, så er rom den første spiritus, vi skal omkring. Så mange lækre cocktails er bygget op omkring rom som både findes i lys og mørk udgave. Overskriften nævner to fremragende eksempler på nogle af de mest populære romdrinks der findes.
Til en ikonisk Dark n’ Stormy skal du bruge en lækker flaske mørk rom og her vil vi gerne anbefale den jamaicanske Appleton Estate 21.
Denne rom har en lækker afrundet smag, som går perfekt sammen med gingerbeer og lime. Har du lyst til at drikke den rent, så kan du også sagtens gøre det.
Du kan købe den fremragende rom hos BarLife lige her: https://www.barlife.dk/appleton-estate-21-yo-jamaica-rum-fl-70.html
Moscow Mule & White Russian
Fra det Caribiske øhav og de mange gode oplevelser, som ligger i romproduktionen her, skal vi til en helt anden form for spiritus, nemlig vodka.
Vodka er om noget et grundstof, når det handler om at blande cocktails, og det er der en ganske god forklaring på. Vodka er nemlig meget ren i både farve og smag, så den er utrolig nem at arbejde med.
Der findes et hav af gode drinks med vodka, men vi har fremhævet to af dem.
Den ene er en lækker Moscow Mule, som er ganske underholdende, hvis du går all in og servere den i de klassiske Moscow Mule krus. Selve drinken er utrolig nem at lave men smager fantastisk.
Alt du skal bruge er vodka og gingerbeer. Du kan også rive et bar tynde strimler ingefær, hvis du vil have den fulde oplevelse, men principielt skal der ikke mere i.
Vælger du at gå i kødet på en White Russian, så skal du bruge vodka, kahlua og sødmælk. Dette er et fremragende alternativ til den spiselige dessert, da drinken i sig selv er meget dessertagtig.
En White Russian vil uden tvivl falde i god jord hos dine gæster, så har du aldrig før lavet sådan en, så bør det være dit næste cocktailprojekt.
Gin & Tonic eller en Singapore Sling
Selvfølgelig slutter vi af på en omgang gin. For det er i sandhed blevet en publikumsfavorit herhjemme.
Hvem nyder ikke den forfriskende smag af en vellavet gin & tonic. Uanset om du sidder på en bar med din ven eller veninde, eller om du lige er kommet hjem fra arbejde og har smidt benene op efter en lang dag, så forstår en god gin & tonic sig bare på selvforkælelse.
Men vi vil faktisk hellere fokusere lidt på en anden drink, som ikke ret mange kender til. Nu skal du introduceres for en Singapore Sling.
Alt du skal bruge er:
- 4 cl gin
- 3 cl cointreau
- ½ cl Jägermeister
- ½ cl Kirsebærlikør
- 1 cl Benedictine Likør
- ½ cl Rose’s sugar cane
- 3 cl friskpresset citronsaft
- 4 cl danskvand
Først fylder du en cocktailshaker med isterninger hvorefter du tilsætter alle ingredienserne på nær danskvand. Sørg for at få resten alle ingredienserne godt sammen og si shakerens indhold over i cocktailglas eller et vinglas.
Fyld danskvand oven i og nyd nu den lækre drink i godt selskab.
Rigtig god fornøjelse!